Struer Frivilligcenter starter nyt projekt i 2024. Her vil vi gerne hjælpe dig, som ikke er en del af et arbejdsfællesskab. Det kan være fordi du er langtidssygemeldt, arbejdsløs, i fleksjobordning eller førtidspensionist. Er du ikke i arbejde, har du måske ikke daglig social kontakt til andre mennesker, som de fleste andre har. Du spiser frokost alene og bliver ikke inviteret til hverken julefrokost eller fredagsøl.
Det kan være ensomt og det kan være svært at tale om. Vi inviterer dig derfor til at møde andre i samme situation, som forstår hvordan det er at være dig.
Ring eller skriv til Struer Frivilligcenter hvis du er interesseret eller vil høre mere.
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.