Der starter nye hold løbende i 2024.
Det kan være en værdifuld støtte i sorgen at tale med andre i sorg.
Struer Frivilligcenter har derfor i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og vores landsorganisation FriSe udviklet et sorgstøtteforløb til efterladte og til pårørende til alvorlig syge. Deltagelse er gratis
Et forløb i en sorggruppe strækker sig over 10 gange á to timers varighed. Møderne struktureres efter forskellige temaer med relevans for efterladte eller for pårørende, hvor I kan snakke om alle de svære følelser og tanker. Grupperne ledes af to frivillige, der har viden om sorg- og belastningsreaktioner og erfaring med at facilitere sorggrupper.
Før sorgstøtteforløbet vil vi invitere dig til en kort samtale for at hilse på hinanden, afstemme forventninger til gruppeforløbet og for at høre lidt om dig og din situation.
Du kan deltage i et sorgstøtteforløb, hvis du:
- er over 18 år
- har mistet en nærtstående til dødsfald
- er pårørende til en alvorligt fysisk syg nærtstående
- forstår og taler dansk
Tag fat i os
Du kan henvende dig på e-mailadresse eller telefon for at høre mere om sorgstøtteforløbet og mulighederne for at starte i en gruppe.
E-mailadresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Telefon: 23 44 68 25
Vi bestræber os på at kontakte dig hurtigst muligt. Kan du ikke møde frem og deltage i sorgstøtteforløb, kan du orientere dig om anden hjælp via Sorgvejviseren.dk